halsnaes.info logo w100 om byer land&vand område region ressourcer  
 
 

 

Frederiksværk 1792-1897

halsnaes.info på facebook

Følg halsnaes.info på facebook og få information om nyheder på siden

Kerners beskrivelse af Frederiksværk, 1802

”VELKOMMEN HJERTEGODE MARIE”

Af Jørgen Lassen

I årtier har fagfolk og historieinteresserede lægfolk overvejet om Elias Meyers maleri fra ca. 1800 af Sandskåret i Frederiksværk er fantasi eller virkelighed.

Elias Meyer, Udsigt over Frederiksværk, Sandskåret, ca. 1800
Elias Meyer, Udsigt over Frederiksværk og Sandskåret, olie på lærred, 45,5x58,2 cm. ca. 1800, Industrimuseet Frederiks Værk, inv. nr. 07000x2988 (foto: Jørgen Lassen ©).

Værket viser udsigten over Frederiksværk og forløbet af Sandskåret, den ret stejle vej ned til Frederiksværk, som i dag hedder Sandskårsvej. Midt i billedet er tvivlens genstand; en meget stor port, som mest af alt ligner en slags triumfbue.

Udsnit af Elias Meyer, Udsigt over Frederiksværk, Sandskåret, ca. 1800
Udsnit af Elias Meyer, Udsigt over Frederiksværk og Sandskåret, olie på lærred, 45,5x58,2 cm. ca. 1800, Industrimuseet Frederiks Værk, inv. nr. 07000x2988. Som det ses, er værket ret hærget af små, hvide afskalninger (foto: Jørgen Lassen ©).


Udsnit af Elias Meyer, Udsigt over Frederiksværk og Sandskåret, olie på lærred, 45,5x58,2 cm. ca. 1800, Industrimuseet Frederiks Værk, inv. nr. 07000x2988. Ved en digital restaurering kan de mange små, hvide afskalninger fjernes (foto: Jørgen Lassen ©).

Nu - 215 år efter maleriets tilblivelse - kan det afsløres, at motivet på ingen måde er udtryk for kunstnerisk frihed eller fantasi, men tværtimod dækker over en realitet, som meget stringent kan dokumenteres.

Værket er en del af en suite, som ifølge Industrimuseet Frederiks Værk er ”Doneret til Frederiksværkegnens Museum 1958 af Hærens Krudtværk i anledning af værkets 200 års jubilæum. Billedet hører til en serie på 8. Har hængt i Krudtværkets chefbolig, som oprindelig var birkedommerbolig. De 8 billeder med motiver fra Frederiks Værk og godset menes oprindelig at være fremstillet til Arresødal Slot”1.

Det er ikke korrekt, at serien kun omfatter 8 billeder, idet Meyer yderligere har malet to værker med motiver fra Frederiksværk, som med rimelighed må antages at høre til samme suite. Det ene er på Statens Museum for Kunst2 og foreløbig kendes det andet kun fra en fotografisk gengivelse3.

Herudover har Elias Meyer også lavet en meget fin gouache4 med Arresødal Hovedgård som motiv5, så der i alt forligger mindst 11 værker fra Elias Meyers malende hånd med motiver fra Frederiksværk.

”Kun eksisteret i Malerens Fantasi”

Om maleriernes proveniens skriver Sv. Aage Pilvang6 med E. Gribsø og Th. Christensen7 som kilde, at malerierne i 1975 ”hænger i forhallen i Frederiksværk museum.  Malerierne, som omkring 1917 blev fundet i Krudtværkets chefbolig, blev dengang restaureret af Kunstmaler H.C. Bärenholdt.

I 200-året for sin grundlæggelse overdrog Krudtværket d. 4. juli 1958 disse otte malerier som gave til Frederiksværk museum med ønsket om, at malerierne bestandigt måtte have deres plads på Frederiksværk museum, og ”at de ingensinde gøres til genstand for salg, og at de ej heller indgår i nogen byttehandel””.

Carl Christensen skriver i sin bog om Frederiksværks historie8, at ”man kunde vel se, hvilke Partier de enkelte Billeder skulde gengive; men alt saa dog noget arrangeret ud. (…) Rimeligvis har de fra først af haft deres Plads paa Arresødal, og da dette gik over i privat Eje, fik de deres Plads paa Statens sidste Domæne paa Stedet, idet den oprindelige Birkedommerbolig var bleven forbeholdt Krudtværket som Chefbolig, (…) En fotografisk Gengivelse af Billederne forefindes paa Frederiksværk Raadhus og ved Byraadets Velvilje gengives de ogsaa her, idet de dog, som det fremgaar af foranstaaende, ikke kan gøre Krav paa at være fuldstændig historisk korrekte”.

Mere kategorisk er overlærer Carl Christensen på en indrammet planche9, som har været ophængt ved fotografierne af værkerne på Rådhuset. Om udsigten over Frederiksværk hedder det: ”Denne Port er øjensynlig anbragt tværs over Sandskaarsvejen ved foden af Norske Bakke. Vejen er fremstillet som en bred Passage, hvad den ikke kan have været. Nogen Færdselsaare af Betydning har den aldrig været. Porten har kun eksisteret i Malerens Fantasi. Hverken P. Falster eller E.P. Tscherning kender noget til den”.

Meyers suite med 10 malerier fra Frederiksværk og omegn er formentlig bestilt af Carl af Hessen (ejer af Frederiks Værk 1794 - 1804) og udført på et tidspunkt fra 1796 til 180410. Derfor er det ikke uventet, at porten på Sandskåret ikke er omtalt af Peder Falster, hvis fortællinger11 udtrykkelig omhandler Frederiks Værk i Classens tid. Men Christensen har ret i, at porten heller ikke omtales i Eilert Peter Tschernings to beskrivelser12 af Frederiksværk, som ellers omfatter en ret grundig gennemgang af værkets bygninger - det kan indicere, at porten er nedtaget i Carl af Hessens periode eller ret hurtigt derefter.

Porten er heller ikke omtalt af Gerh. Hornemann13 eller Egon Eriksen14.
.
Tysk læge besøger Frederiksværk i 1802

I sensommeren 1802 får Frederiksværk besøg af den revolutionære tyske læge Johan Georg Kerner (09-04-1770 til 07-04-1812). Kerner kommer til Frederiksværk fra Sverige, hvor han har besøgt de største byer og flertallet af de skånske godser.

Den tyske læge Johan Georg Kerner (09-04-1770 til 07-04-1812), Wikimedia Commons.
Den tyske læge Johan Georg Kerner (09-04-1770 til 07-04-1812) besøger Frederiksværk i 1802 (foto: Wikimedia Commons).

Fra rejsen skriver han 9 rejsebreve, som udgives anonymt i Tübingen i Tyskland i 1803 med titlen ”Reise über den Sund”, på dansk ”Rejse over Sundet”. Bogen indeholder bl.a. en fremstilling af regeringerne under Gustaf III og Gustav IV Adolf, som er meget kritisk overfor kongemagten. Spredningen af bogen i Sverige var formentlig ret begrænset, men alligevel bliver den unge svenske adelsmand og læge Eberhard Zacharias Munck af Rosenschöld (1775-1840) tiltalt for at have spredt bogen i Lund. Sagen løber dog ud i sandet.

Kerner vokser op i en anset familie af det bedre borgerskab i Würtenberg. Selv om faderen sætter ham i eliteskolen Hohe Karlsschule i Stuttgart bevarer Kerner sit oprørske sind. Han engagerer sig bl.a. i en politisk klub som hylder den igangværende franske revolution og i hemmelighed fejrer årsdagen for stormen på Bastillen.

Efter studier i medicin tog han til Paris for at komme nærmere revolutionen, hvor han arbejdede som læge og korrespondent for tyske tidsskrifter. Da revolutionen blev radikaliseret efter 1792 stod han på de mere moderate girondineres side og tog afstand fra vold og umenneskelighed.

I 1794 forlod han Frankrig og blev sekretær hos den franske ambassadør i de tyske hansestæder. Han havde forbindelse til tidens intellektuelle og var medlem af politiske organisationer, som var forbudte på grund af deres revolutionære ideologi.

Efter omflakken i Europa under Napoleonskrigene, slog han sig ned i Hamburg, hvor han bl.a. indførte vaccination mod kopper, hvilket han havde lært under sin rejse til Sverige i 1802. Han virkede som læge for de fattige og søgte at fremme et statsligt velfærdsystem. I foråret 1812 blev han under sin lægegerning ramt af en epidemi, sandsynligvis plettyfus, som førte til hans død. Han blev begravet med stor folkelig deltagelse.

Her bringes en oversættelse, udført af nærværende artikels forfatter, af den del af Kerners andet brev, som omhandler Frederiksværk, hvortil Kerner ankommer via Fredensborg (noterne i lukkede parenteser er Kerners).

Dagbog fra Frederiksværk

”Andet brev, Ramlöse den 20. august 1802

(…) Endnu skønnere end egnen ved Fredensborg er den ved Frederiksværk.

Den sidstnævnte er vel kun en simpel bebyggelse, men anlæggene som omgiver den, de mangeartede værksteder til industri, som omgiver den, nærheden til havet, de vidstrakte udsigter fra de nærliggende højdedrag, alt forener sig for at give en et tiltalende velbehag.

Den korte tid til opholdet anvendte vi til at bese krudtmøllerne, salpeterfabrikken, sølvsmelteriet, kobberhammeren, jernstøberiet, kanonstøberiet og en række værksteder, i hvilke man alle slags landbrugsredskaber forfærdiger.

Den 3 mil store Arresø, (som en gang var en fjord af Kattegat, alene af flyvesand delvist tilstoppet og nu adskilt fra Kattegat, er blevet en indsø) vækkede først den tanke at bruge denne egn til vandkraft. Man skabte begyndelsen med en stenslibermølle. Derefter ankom en franskmand, ved navn Peyrembert, og anlagde en kanonsmedje, som ikke opfyldte de forventninger, som man havde gjort sig. Endnu finder man nogle prøver af hans kanoner på Frederiksværk og i København.

Peyrembert gjorde sig senere usynlig, men efterlod sig ved boreværket en af sine vigtigste medarbejdere ved navn Junker fra Strassburg.

Denne bevilgede man på grund af hans dygtighed det privilegium ifølge hvilket boremesterhvervet går i arv til hans mandlige efterkommere.

Hollænderen van Dokken har bygget sluserne og indrettet nogle vandmøller. For at se disse i gang må man ikke besøge Frederiksværk senere end i juli måned da de der efter står stille på grund af mangel på vand.

Arresøen forenes gennem en kanal med Issefjorden (en fjord fra Kattegat). Den første gravning blev udført af svenske krigsfanger (Note: Se slutningen af dette brev).

Da St. Germain efter 7-årskrigen gik i dansk tjeneste, bragte han det synspunkt med til Danmark, at Kronen for egen regning bør drive sådanne etablissementer.

Formodentlig fandt man ikke dette hensigtsmæssigt, hverken for de kongelige finanser eller for udviklingen af anlæggene ved Frederiksværk, som regeringen skænkede til generalkommissæren Classen. Denne solgte vel siden sin besiddelse tilbage til kongen, men senere tilbagekøbte han den på ny og ved køb og salg var tab ikke på hans side.

Classen indskrænkede sig særligt til kanonstøberiet (Note: Ved Frederiksværk støbes kun metalkanoner til landartilleriet; flåden får sine kanoner fra Norge), de dertil hørende bore- og drejeværker og til krudtmøllerne, hvilke anlæg gennem de allerede eksisterende vandmøller blev meget lettede.

Classen rejste sig fra at være en fattig teolog til at bestride givtige og ærefulde embeder. Hans smidighed, kloghed og ihærdighed indbragte ham stor rigdom, hvis anvendelse for altid sikrer ham sine medborgeres taknemmelighed.

Han befordrede sit fædrelands industri og skænkede velgørende stiftelser til syge og fattige. Frederiks Hospital i København blev sikret gennem hans testamente ved et årligt legat på 3.000 rigsdaler, for hvilke allerede i slutningen af 1800 det store antal af 1.800 personer blev plejet.

Endvidere skænkede han 2.000 rigsdaler som årlige indkomst til de mange arbejds- og undervisningsanstalter for fattige soldaterbørn.

Et årligt legat på 500 rigsdaler til Arbejdsanstalten i Garnisionsforsamlingen i København.

Et andet legat på 1.200 rigsdaler til Frederiksværks arbejdere og fattige. 500 rigsdaler årligt til Frederiksværk Skole.

200 rigsdaler årligt til Københavns Videnskabelige Selskab til prisuddelinger.

Han er stifter af Det Classenske Bibliotek og af de beløb han anviste blev ikke kun den smukke biblioteksbygning opført, men den litterære skat blev også opretholdt og forøget.

Den lærde og meget tiltalende Professor Raems har opsyn med dette bibliotek, hvilket hovedsageligt omfatter de fysiske videnskaber. Dets nytte forøges ved at det ikke kun har store værdifulde værker at fremvise, men også med omhu og godt udvalg af de til disse grene tilhørende mindre skrifter er indsamlet, hvilken anskaffelse nu for tiden i henseende til deres lidenhed bliver lige så svære for den lærde som pragtværkerne, og som mange gange for ham er af lige så stor værdi som de sidstnævnte.

På øen Falster stiftede Classen et landbrugsseminarium. Beboelsen og de økonomiske bygninger var allerede ved slutningen af år 1800 i orden; til dem hørte et betragteligt stykke land, som er bestemt til ager- og havebrug, træbeplantning og andre forsøg i landbovirksomhed.

En kyndig skovrider har opsyn med skoven og er tillige forstander og lærer ved seminariet; en dygtig gartner er ansat under ham til at undervise bønder i nytte- og frugthaver og bidrage dem bedre udbytte i jordbruget.

Adskillige hændelser synes at have besværet denne nyttige anstalt, hvis lykkelige indflydelse fortjener de bedste ønsker.

Det Classenske Fideikommis, hvorfra disse legater bestrides står under en særlig administration som ifølge testamentet afgiver en årlig beretning til kongen om sin forvaltning. I spidsen står nuværende statsminister greve von Schimmelmann og broderen til afdøde generalkommissær og konferencråd Classen. Man bør så meget mere anerkende den sidstnævnte en betydelig andel i disse stiftelser, som det er sikkert, at hans bror ikke ville have unddraget ham en så stor andel af sin formue hvis han ikke havde anset dette forehavende for overensstemmende med konferensrådets velgørende tankesæt, hvis indsigter og varme patriotisme bidrager meget til at give nævnte stiftelser den mest udmærkede fremgang, og hvilken endnu dagligt stræber efter, dels gennem sin broders tidligere midler, dels gennem sine egne, at skabe et varigt eftermæle i sit fædreland.

Prins Carl af Hessen

General Classen har efterladt Frederiksværk til prins Carl af Hessen (kronprinsens svigerfar) på det vilkår, at han årligt betaler en sum på 7.000 rigsdaler til Fideikommiset. Hr. von Hassler, generalkrigskommissær og medlem af generalitetet er for nærværende overinspektør og gør ære på ejerens vegne og udøver en høj grad af gæstfrihed på Frederiksværk, som især i de skønne sommermåneder, meget flittigt besøges.

Carl af Hessen (19-12-1744 til 17-08-1836), Wikimedia Commons.
Carl af Hessen (19-12-1744 til 17-08-1836) (foto: Wikimedia Commons).

Prinsen har lagt flere nye indretninger til de ældre. Antallet af arbejdere er også øget, og er allerede op mod næsten 2.000, hvilke også i militær henseende er organiserede og udgør et bevæbnet korps.

Man mener at vide, at Prinsen, siden han med Hasslers virksomme hjælp indlemmede mange skikkelige fabrikanter, nu har den plan i sindet, at Frederiksværk gøres til en slags fabriksby, overgive hele fabriksvæsenet til fabrikanterne, blot give de første forskud og understøtte o.s.v. og til gengæld forbeholde sig visse afgifter.

Prinsens nære forbindelse med den kongelige familie gør ham berettiget til at håbe på en ønsket fremgang for sit almennyttige forslag, hvis lykkelige realisering især beror på den harmoni, i hvilken man muligvis kan bringe vilkår for al industri med gældende love, toldforordninger o.s.v.

Prinsen kan i denne sidste hensigt glædeligt forlade sig på en regering, hvor fra det er alment kendt, hvor beredvilligt man støtter virksomheder som har bevist deres nytte.

Frederiksværk er meget begunstiget fra naturens side. Store landstrækninger, som ved Classens død endnu ikke var anvendt, er nu i nærheden af Issefjord gjort frugtbare og overalt skuer øjet nye bøndergårde, boliger og frugtbare arealer.

Udover generalinspektør Hassler, udmærkede major Tscherning og ritmester Fensmark sig, dels gennem ledelse af anstalterne, dels gennem opfindelser og arbejde.

John Wilson laver tærske- og andre fornødne maskiner til landbruget og husholdningen. Ud over en ung englænder er alle hans øvrige lærlinge indfødte danskere. Andreas Veslerguen laver alle slags stål- og jernarbejder, som man i det daglige liv har brug for. Den af ham anlagte geværfabrik kan forsyne riget med så meget, som flåden og armeen behøver. Hans fabrikater tåler sammenligning med de mest berømte fabrikater, som man kan få i Europa. Ole Petersen, kunst- og tøjsmed, har ved et nyt skrueskæreværk og en sølvvægt vist sin store dygtighed med hensyn til at opfinde maskiner og indretninger; de matematiske instrumenter han laver, udmærker sig lige meget ved skønhed og nøjagtighed. Ulstrup er en fortræffelig forgylder, Hornhaver en dygtig kanonsmed, og kaptajn Mutterspach har befordret våbnenes forskønnelse.

Parken som omgiver slottet er et kærligt anlæg, rig på behagelige hvilesteder.

Æresport for kronprinsessen

Man kommer til Frederiksværk gennem en æresport, som blev opført i anledning af kronprinsessens sidste besøg. Indskriften på den ene side er: ”Velkommen hjertegode Maria”15, på den anden side ”kom ofte igen”. Man forsikrer, at enhver dansker meget gerne vil lave sådan en æresport med samme indskrift til sin husindgang. På de nærtliggende højdedrag ligger kronens krudtmagasiner i behørig afstand fra disse, både af krigen og freden indviede, værksteder.

Uddrag af Kerners ”Ûber den Sund”, Tübingen 1803
Uddrag af Kerners ”Ûber den Sund”, Tübingen 1803 (foto: Jørgen Lassen ©).


Marie Sophie Frederikke af Hessen-Kassel, C W Eckersberg, 1826. Hun blev den 31-07-1790 viet med kronprins Frederik, den senere konge Frederik 6. Dronning af Danmark 1808 - 1839. Wikimedia Commons.
Marie Sophie Frederikke af Hessen-Kassel, C W Eckersberg, 1826. Hun blev den 31-07-1790 viet med kronprins Frederik, den senere konge Frederik 6. Dronning af Danmark 1808 - 1839 (foto: Wikimedia Commons).

Vi vendte om aftenen tilbage til Fredensborg. M.th.y og Sch..l skilte sig her til vores store ærgrelse fra os, for at rejse tilbage til København. Jeg lod mig forføre af det skønne vejr og sejlede med M-k-R16 tilbage over Sundet.

Appendix

De første arbejdere ved Arresøkanalen var danske soldater, senere i år 1716 blev der benyttet svenske krigsfanger.

Peyrembert kom til Frederiksværk 1751, Stedet fik også dette år sit navn17.

1756 blev det for første gang overdraget til Classen.

Arrekanalen som er gravet i løst sand blev omgivet af træer, som gav jorden fasthed. Indbyggerne forundt adskillige befrielser, rettigheder og toldfriheder.

Den tiltagende velstand i hele egnen var åbenbar, industrien åbnede nye ressourcer, agerbruget forbedredes på samme måde, og Classen plejede også de nødvendige skove.

De siden 1794 gennemførte fremskridt for Frederiksværk åbenbarer sig især i den forøgede befolkning, i bedre husdyrhold, marker rensede for sten, nye skoleindretninger og de tre tidligere skolers forvandling til otte, hvilke for en del allerede er opbyggede. Den af Classen etablerede skolefond blev øget af Prinsen af Hessen, og Det kongelige Lærerseminarium giver skolerne de nødvendige subjekter.

Selv den af Classen etablerede fond til fattigvæsen øgedes af Prinsen af Hessen. Fremmede tiggere blev ikke tålt, alene de hjemhørende arbejdere blev understøttet ved forekomst af sygdom uden at de behøvede at ansøge herom. De 4 sogne, som hører til Frederiksværk, besidder hver et hus, hvori 4 fattige familier bor uden betaling. Uddannelsesmetoden besværger også hovedsageligt at skabe en ren følelse af fædrelandskærlighed og ære, uden hvilken soldaten blot er en maskine, og ikke en sand soldat.

En teknologisk læreanstalt skal oven i købet forbindes med skolerne, og 8.000 rigsdaler er anvendt til disse skolers indretning; 11 skolelærere har hver modtaget 210 rigsdaler. Det kongelige Rentekammer giver et årligt tilskud på 300, og Prinsen 600 rigsdaler; det øvrige bestrides dels af Classens skolefond, dels af lokale indtægter.

En enkekasse, såvel i Frederiksværk som de til bebyggelsen hørende sogne, er der også draget omsorg for, en ganske velgørende målestok, hvilken som alt det øvrige beviser hvor meget den danske regering interesserer sig for dette etablissement.

Det frivillige militærkorps på Frederiksværk har et kongeligt løfte om at det kun bruges til Frederiksværks forsvar.

Korpset er inddelt i kavaleriet, infanteriet og marinere (Note: 100 matroser, 100 jægere, 200 kavalerister, 800 til 1.000 infanterister).

De frivillige underholder sig selv. Kongen giver som kompensation 2.700 rigsdaler årligt, hvilke fordeles blandt officerer og frivillige.

Korpset har to 50-punds mørsere, fire 18-punds kanoner, ti 12-punds kanoner, fire 6-punds kanoner, fire 3-punds kanoner og to 1-punds kanoner.

Med forøgelsen af befolkningen stiger antallet i korpset. Korpset bliver behørigt forsynet med våben, og står under det kongelige generalitet”.

Noter

1. Industrimuseet Frederiks Værks angivelse af proveniens – d.v.s. de oplysninger om et kunstværk eller en genstand, som er indsamlet i forbindelse med erhvervelsen. Museets inv. nr. 07000X2988.

2. Statens Museums for Kunst, inv. nr. KMS904.

3. Danmarks Kunstbibliotek.

4. Gouache er en maleteknik med anvendelse af dækkende vandfarve til forskel fra akvarel, hvor der bruges transparente farver.

5. Godfred Hartmann, ”Generalen” i Folk og Minder fra Nordsjælland, Dansk Bladforlag 1991.

6. Årbog, Frederiksværkegnens Museumsforening, 1975, side 5. Sv. Aage Pilvang var på dette tidspunkt leder af Frederiksværk Museum.

7. Erik Gribsø var forfatter og redaktør, bl.a. af årsskriftet Jul i Nordsjælland og Th. Christensen er formentlig ejeren af Hotel Frederiksværk i perioden 1912 - 1920.

8. Carl Christensen, ”Frederiksværk”, Frederiksborg Amts Historiske Samfund, 1926, side 64 - 65.

9. Industrimuseet Frederiks Værk, inv. nr. 07000X3100.

10. Et af Meyers malerier forestiller den i 1796 ombyggede Arresødal Bro.

11. Peder Falster, Nogle fortællinger betræffende Det Frederiksværkske Etablissement i den tid Sl. Hs. Excellence Generalmajor Classen bestyrede og eiede det, dateret 1793, men af endnu uafklarede årsager først trykt på Bianco Lunos Bogtrykkeri og udgivet 1858 i København.

12. Oberst Eilert Peter Tscherning (inspektør på Frederiks Værk 1794 - 1830), Skitse af Frederiksværks historie indtil udgangen af året 1815 og Frederiksværks Beskrivelse, 1830, Rigsarkivet.

13. Gerh. Hornemann, Frederiksværks historie, København 1911

14. Egon Eriksen, Frederiks-Værk, fra kanoner til kedler, 1756-1906-1956, De Forenede Jernstøberier 1956.

15. Kerner navngiver fejlagtigt kronprinsessen som ”Maria”. Hendes fulde korrekte navn er Marie Sophie Frederikke af Hessen-Kassel.

16. ”M.th.y”, ”Sch..l” og ”M-k-R” er initialer på Kerners rejsefæller. Kerner udgiver sin bog anonymt i 1803 (uden angivelse af nogen forfatter) af frygt for at blive forfulgt på grund af de synspunkter han fremfører i bogen. Det er formentlig af samme grund, at han omtaler sine rejsefæller ved anonyme initialer.

17. Det kan vel ikke med sikkerhed afvises, at Peyremberts produktionsanlæg fra starten i 1751 er kaldt ”Frederiks Værk”, men det er meget mere sandsynligt, at Kerner tager fejl. Officielt sker navngivningen, Friderichs Wærk, først ved Frederik 5’s underskrivelse af et aktstykke på Fredensborg Slot den 25. august 1756.